bActivate 1 x 10 ml
Indhold pr. enhed: Frysetørret vækstmedie + 10 ml 0,9% NaCl til opløsning
Pakningsstørrelse: 1 stk
Pakning: Æske
bActivate er et diagnostisk hjælpemiddel til påvisning af latent endometritis hos heste.
bActivate er et sterilt vækstmedie, der er i stand til at re-aktivere dormante bakterier (Streptococcus equi ssp zooepidemicus) i endometriet på hoppen, hvilket muliggør efterfølgende diagnostik og behandling med etablerede metoder.
bActivate anvendes til problemhopper med mistanke om latent/kronisk endometritis. Dette vil oftest være hopper med forhistorie om endometritis, akkumulering af væske i livmoderen og nedsat frugtbarhed, trods gentagne forsøg på ifoling med fertile hingste.
Vejledning:
Udtagning af prøver fra livmoderen, aktivering og behandling af endometritis bør udføres, mens hoppen er i brunst. Om muligt aktiveres hoppen tidligt i brunstperioden (moderat ødem i uterus, største follikel 25 mm), hvilket gør, at så meget af behandlingen som muligt kan udføres, mens hoppen er i brunst.
Procedure:
Udtag en præ-aktiveringsprøve fra livmoderen (skylleprøve anbefales).
Tilsæt de 10 ml 0,9% NaCl til det frysetørrede vækstmedie og ryst hætteglas til en homogen opløsning. Deponer bActivate (10 ml) i livmoderen med en inseminationspipette, som ved behandling med antibiotika/insemination.
Udtag en post-aktiveringsprøve fra livmoderen 48 timer efter deponering af bActivate.
Afhængig af dyrkningssvar før og efter aktivering påbegyndes antibiotikabehandling.
Yderligere information kan rekvireres ved henvendelse til proVET